Psykiatri

Vi tilbyder specialundervisning til voksne med psykiske, eller sociale vanskeligheder

Hvis du bor i Slagelse Kommune og har personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og/eller sociale vanskeligheder, så har du mulighed for at få specialundervisning for voksne i Psykiatriafdelingen på CSU-Slagelse.

Formålet med undervisningen er at give dig strategier og teknikker, der kan give dig bedre forudsætninger for at deltage i uddannelse eller job - eller for at klare et aktivt og selvstændigt hverdagsliv.

Vi har et særligt tilbud, hvis du har ADHD, angst, depression og/eller stress. Tilbuddet hedder 180 grader. Det kræver dog særskilt bevilling via Jobcenter Slagelse at deltage på 180 grader holdet. Du kan læse mere om 180° på tilbuddets egen del af hjemmesiden.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, brug for nærmere information, eller gerne vil booke tid hos en af vores konsulenter.