Læse og skrive

Har du svært ved at læse og skrive? Så er du måske ordblind, eller der er andre grunde til det

I undervisningen lærer du at kompensere for dine vanskeligheder med it-hjælpemidler.

Du kan læse ved at lytte til oplæst tekst på en computer eller andet medie. Så kan du koncentrere dig om at forstå indholdet af det, du læser.

Du kan skrive en tekst, selv om du har svært ved at stave, hvis du kan benytte hjælpemidler til at finde de rigtige ord. Så kan du koncentrere dig om det, du vil formidle.

Når du kan bruge hjælpemidlerne åbner der sig nye muligheder. Derfor arbejder vi også med skriftlig formulering og læseteknikker, så du bliver bedre til at forstå og skrive tekster. 

I starten af et undervisningsforløb laver du, sammen med en læsekonsulent, en individuel undervisningsplan, så undervisningen bliver målrettet dine behov. 

Undervisningen foregår på små hold.

Kontakt os på telefon eller mail, hvis du er interesseret. Kontaktoplysninger finder du her på siden.

Siden er sidst opdateret 10. oktober 2017