Nyhedsbrev Bedre Lys Mere Liv Nr. 6 Marts 2018

Nu er den her endelig... Vores AR brille og app´en N-lited er klar.

Dette nyhedsbrev omhandler lyskilder, vores AR briller og en visuel tur rundt i lyslaboratoriet.
 

Nogen vil sige vi er lys-kræsne!

Vi er blevet rigtig skarpe i at teste lys sammen med vores borgere i projekt Bedre Lys Mere Liv. Igennem de forskellige afprøvninger, viser det sig at de fleste testdeltagere vælger god kvalitet imellem alle de forskellige lyskilder vi afprøver. Nu har vi blot den udfordring at forhandlerne ikke kan følge med i levering af de gode lyskilder!

Lige nu afventer vi hvad der ellers kommer på markedet…. Dejligt at vi har gode samarbejdspartnere derude i det danske land, som sender lyskilder til os, som vi kan teste løbende! Og I skal naturligvis nok høre når vi har flere gode anbefalinger på lyskilder!


Nu er den her endelig.......

Vores AR brille og app´en N-lited er klar. Det er nu muligt for os at simulere forskellige øjensygdomme via telefonens kamera og N-lited. Teknologien gør det muligt for os, at vise den enkelte persons synsproblemer, og derved give pårørende, familie, venner mm mulighed for at se hvordan personen oplever sine omgivelser.

Vi glæder os til at arbejde med teknologien, og ser frem til at vise Jer hvilke muligheder der åbner sig, både for os, men også for Jer derude i Danmark. Vi ser det som et godt redskab til at udvide horisonten i forhold til dialog og forståelse.


Velkommen indenfor i lyslaboratoriet.

Vi har længe fortalt om vores lyslaboratorium og vist billeder, men nu synes vi, i skal have muligheden for at komme indenfor og se det.
Tryk på linket og træd indenfor: Lyslaboratorium på CSU-Slagelse

 

 Følg os på  INSTAGRAM  #Bedrelysmereliv

___________________________________________________________

 


Vi har fået nye spektrometre, som kan måle flimmer, sammenligne pærer, lave bedre RA målinger og meget mere. Vi glæder os meget til brugen af dem.


Når man sætter lys på billeder, er det vigtigt at undgå blændende spot og refleks.


Demonstration af lyset betydning og hvilken indvirkning omgivelserne kan have på effekten af lyset.