Kunst

Vi arbejder med maleri på lærreder, på ting og sager, skrot og skulptur, keramik, papirarbejde, mosaik, tryk og linoleumssnit.

På kunstlinjen arbejder vi emneorienteret, og laver en plan for et halvt år ad gangen. Denne plan gennemgås og udleveres til eleverne, så de er forberedt på, hvad vi skal arbejde med.

Emnerne vi arbejder med er mangfoldige og indeholder så mange forskellige materialer, processer, redskaber, arbejdsmetoder og resultater som muligt.

Vi tager gerne på museumsbesøg, når det er muligt og der er noget. som er spændende og er relevant i forhold til det, vi skal arbejde med.

Vi arbejder også indimellem på større fælles værker, hvor man samarbejder om et maleri eller en skulptur, figur el lign.

Arbejdet på kunstlinjen foregår i en proces, hvor man skal lære noget om valg af motiv, brugen af materialerne, blanding af farver.
Lære og opleve hvad der sker, når man afprøver forskellige metoder og hjælpemidler.
Lære hvornår et værk er færdigt, herunder selvkritik, så man ikke stiller sig tilfreds, fordi det er det nemmeste.

Engang imellem, når vi har værker nok, laver vi udstillinger ude i det offentlige rum.