Øjenproteser

Du kan efter ansøgning til Synsafdelingen få en øjenprotese af glas eller acryl

Har du på grund af sygdom eller efter en ulykke mistet et øje, kan du efter ansøgning til os få bevilliget en øjenprotese af glas eller acryl.

Vil du søge om en øjenprotese udfylder du et ansøgningsskema, som du kan hente her fra hjemmesiden under fanen Fagpersonale.
Ansøgningsskemaet skal du sende til Synsafdelingen, CSU-Slagelse, Rosenkildevej 88 B, 4200 Slagelse.

Når vi har modtaget dit ansøgningsskema påbegynder vi sagsbehandlingen og giver dig svar hurtigst muligt. Du kan normalt forvente en sagsbehandlingstid på 2-3 uger.

Når ansøgningen er behandlet færdig, sender vi en afgørelse til dig og en kopi til din proteseleverandør. Øjenproteseleverandøren sørger for at du får en grundig instruktion i brug af din øjenprotese.

Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere information, hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil booke tid hos en af vores synskonsulenter.

Siden er sidst opdateret 6. december 2017