Bedre Lys Mere Liv

I arbejdet med borgere oplever vi, at dårligt og utilstrækkeligt lys, er medvirkende årsag til at børn, voksne og ældre med synsvanskeligheder ikke i samme grad som andre kan opretholde et selvhjulpent, socialt og aktivt liv.

For børn kan den rigtige lyssætning sikre, at de får tilstrækkeligt udbytte af børnehavens stimulering og skolens undervisning. For voksne kan det være en afgørende faktor for, at fastholde arbejdet. Rigtigt lys hjælper borgere med synsvanskeligheder til at færdes trygt, at klare dagligdags fornødenheder og holde kontakten med familie og det omgivende samfund.

 Det er vores ønske, at dette projekt kan bidrage til:

  1. At, der i højere grad bliver fokus på borgerens behov, ønsker og drømme, end på den aktuelle diagnose.  
  1. I samarbejde med lysudviklere, indretningsfolk og forhandlere at udvikle lyslaboratoriet til at afprøve hvilken lyssætning, farve på vægge og møbler, lysafskærmning, inddragelse af dagslys m.m. der yder den bedste baggrund for borgerens læring, job og daglig livsførelse.
  1. I samarbejde med Ålborg Universitet at udvikle en applikation til brug i Virtuel Reality briller, som giver pårørende og/eller arbejdsplads og personale mulighed for selv at opleve synsvanskelighedernes påvirkning. Samt udvikle visuelle scener, der kan identificere den bedste lyssætning, til brug for den videre udredning i lyslaboratoriet.

Vi vil inddrage pårørende i udredningen. Vi ved af erfaring, at inddragelse af pårørende bidrager til input i såvel udredning som implementering af det aftalte. Gennem narrativ kommunikation med borgeren kan vi pejle os ind på den tilstrækkelige lyssætning. Fokus vil være på dialogen og mennesket, ikke på sygdommen. På den måde sikrer vi, at det ikke er fagpersonens ønsker, der styrer anbefalingerne.

Hent N-lited flyer til din enhed, ved at scanne QR koden.  

N-lited flyer (pdf - nyt vindue)

Hent Bedre Lys Mere Liv flyer til din enhed, ved at scanne QR koden.

Bedre lys mere liv flyer (pdf - nyt vindue)

 

Download N-lited in English for your device by scanning the QR code.

N-lited flyer ENGELSK (pdf - nyt vindue)

Siden er sidst opdateret 23. april 2018